Workshop: Hvordan forbedrer du kundeoplevelsen gennem retailteknologier?

Hvordan forbedrer du kundeoplevelsen gennem brug af de nye retailteknologier?

Oplev hvordan ny teknologi kan give værdi til butikken.

Nye spændende teknologier indtager vores verden og bidrager allerede nu til at designe og udvikle attraktive kundeoplevelser i butikkerne.
Cphbusiness udvikler og gennemfører fremtidsrettede workshops til erhvervslivet og i workshops om butiksoplevelser, sætter de fokus på at vise et udpluk af nye teknologier, der kan skabe værdi i butikkerne. Dette sker i et tæt samarbejde med Science City Lyngby og RetailTech Lab.

Workshoppen giver dig en introduktion til butikkens teknologiske muligheder og sætter fokus på 8 konkrete veje til optimering af kundeoplevelsen. På workshoppen vil du få mulighed for at diskutere og arbejde med relevante butiksudfordringer. Workshoppen afsluttes med mulighed for individuel sparring til dig i forhold til din butiks oplevelsesdesign.

Workshoppen afholdes i RetailTech Lab i Lyngby Storcenter, hvor de nye teknologier kan mærkes, ses og føles.
Du vil blive introduceret til ’RR Toolbox’, hvor du kan hente nogle konkrete og praktiske værktøjer, som du kan bruge i udviklingen af unikke kundeoplevelser i din butik.

Workshoppen afholdes den 10. november 2021 og starter kl. 08.00.
Det officielle program slutter kl. 12:00 med frokost og mulighed for individuel sparring frem til kl. 14:30.

Bindende tilmeldingsfrist til workshop den 5. november. Tilmelding er gratis, men udeblivelse faktureres med kr. 500,-

Kontakt:
Projektleder Helle Lougart, hlo@cphbusiness.dk