(FLYTTES TIL EFTERÅRET) – Temamøde: Fremtidens mobilitet og bylogistik

Science City Lyngby inviterer til temamøde om fremtidens mobilitet og bylogistik med spændende oplægsholdere fra Concito, DTU, City Logistic og Lyngby-Taarbæk Kommune

Trængslen i byerne er stigende. Jævnligt kan vi læse om hvor mange tusind timer der spildes i trafikken og hvor mange milliarder der går tabt derved. Transport og distribution af varer bidrager også til trængsel i bymidterne. De store lastbiler optager plads og udgør en stor miljømæssig belastning. For at reducere CO2-emissioner fra varetransport og for at komme noget af trængslen til livs, er der behov for at retænke måden vi forsyner vores byer på.

På dette temamøde har vi inviteret inspirerende oplægsholdere til at give deres bud på, hvordan fremtidens mobilitet og bylogistik ser ud – og så skal vi høre om en helt konkret trængselsløsning, der er igangsat i Lyngby (og hvor flere kan være med).

Program

  • Velkomst og Science City Lyngbys visioner og arbejde med bæredygtighed v/ direktør Marianna Lubanski fra Science City Lyngby
  • Det store blik på fremtidens mobilitet v/ seniorkonsulent Henrik Gudmundsson fra Concito
  • City logistik og bæredygtig transport – hvor er vi på vej hen? v/ professor Allan Larsen, DTU Management
  • Hvor er vi i dag og hvad sker der lokalt? Case med Lyngby-Taarbæk Kommune. v/ founder Casper Svensson fra City Logistic og klimakoordinator Jakob Jespersen fra Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Paneldebat + spørgsmål og svar
  • Tak for i dag

Virksomheden City Logistic er lokalt forankret i Lyngby og reducerer trængsel og emissioner ved at gentænke city logistik med modtageren i centrum og elektriske leveringer.
Lyngby-Taarbæk har med stor succes taget City Logistics løsning til sig og får dækket al non-food transport til Rådhuset og kommunens plejecentre.
City Logistic vil meget gerne samarbejde og teste løsninger af med flere organisationer, virksomheder og butikker. Kom og hør mere om dette på temamødet.

Læs mere om samarbejdet mellem City Logistic og Lyngby-Taarbæk Kommune.

Arrangementet er åbent for alle, men tilmelding er nødvending af hensyn til forplejning og oplægsholdernes tid. Se formular nedenfor.
Vi håber på at se både virksomheder, butikker samt offentlige og private organisationer til en inspirerende eftermiddag.
Del gerne arrangementet med en ven eller kollega. 

Baggrund
Science City Lyngbys bestyrelse besluttede i 2021, at bæredygtighed og grøn omstilling skal være et centralt omdrejningspunkt i vores arbejde fremadrettet og det er allerede i fuld gang med at blive omsat til konkrete indsatser og samarbejder i Lyngby. Vi vil bl.a. iværksætte en række arrangementer, hvor vi sætter spændende personer og cases på programmet, der skal belyse en konkret klimaudfordring, der er fundet en grøn løsning på. Vi vil vise, hvad der allerede sker på den grønne dagsorden og inspirerer flere til at være med.