Startup Bootcamp 2023

Et udviklingsforløb for dig, der gerne vil prøve kræfter med innovation og iværksætteri

Er du nysgerrig på iværksætteri, innovationsprocesser og vejen fra idé til virksomhed? Så meld dig til Science City Lyngbys Startup Bootcamp i weekenden d. 24.-25. november 2023 hos HCØ &  DTU Skylab.

Med bootcampen vil du få et udvidet kendskab til Lyngby, som i dag er en af Europas førende vidensbyer med et startup, innovations- og uddannelsesmiljø i særklasse. Lyngby er by for mange talenter. Også dit.

Styrk dit entreprenante mindset
Sammen med ligesindede unge fra Lyngby, vil du i løbet af campen blive introduceret til de faser en iværksætter oftest møder: innovation, idégenering, koncept- og produktudvikling, investering, pitch og meget mere. Mød også iværksættere og bliv inspireret af dem og deres aktuelle historier.

H.C.Ø & DTU Skylab
Første dag afholdes hos H.C.Ø på deres nye campus. På dag to er vi hele dagen på DTU Skylab.

Som en del af bootcampen bliver man sammensat i grupper, enten efter ønske eller fordeling, hvis du har mod på at arbejde sammen med andre elever fra Lyngby området, og på tværs af årgange.

Mød Lyngbys Løver
Undervejs på Bootcampen vil Lyngbys Løver rådgive, og derefter trykteste jeres idéer ved en afsluttende pitch-finale a la Løvens Hule, hvor flere priser og præmier er i spil.

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Tilmeld dig ved at sende en mail til: info@vidensby.dk med emnet Startup Bootcamp 2023
I mailen bedes du skrive følgende:

  • Fulde navn
  • Skole
  • Klassetrin
  • Motivation for deltagelse (beskriv kort din motivation for at deltage på Bootcampen)

Der er 50 pladser.
I tilfælde af for mange tilmeldinger, trækkes der lod om pladserne.

 

Forløbet er udviklet af Science City Lyngby i tæt samarbejde med medlemsorganisationerne: Cphbusiness, Unord, Virum Gymnasium, H.C Ørsted Gymnasium, Lyngby Privat Skole og DTU.

Initiativet er i 2023 støttet af: