Career Mentoring Programme

Fastholdelse af internationale vidensarbejdere

Vidensbyen har i samarbejde med Industriens Fond igangsat en mentorordning ’Career Mentoring Programme’, som skal hjælpe medrejsende ægtefæller til internationale specialister med job og netværk i Danmark. Lige nu søger vi mentorer til et nyt fire måneders forløb fra august 2017. Gå til program og tilmelding.

Vidensbyens model bygger på et mentorprincip, hvor de medrejsende ægtefæller til internationale specialister bliver tilknyttet et mentorkorps der i en koncentreret periode giver adgang til et bredt netværk i en jobsøgningsproces. Resultater og erfaringer opsamles i et inspirationsmateriale til brug for andre byer og byområder i Danmark i løbet af sommeren 2017.

Initiativet udspringer af Vidensbynetværket for Internationalisering.

Formål og udbytte

Lyngby-Taarbæk Vidensby arbejder målrettet med at tiltrække og fastholde internationale vidensarbejdere, forskere og studerende, bl.a. via mentorordninger og en lang række andre tilbud til de mange internationale medarbejdere, borgere og besøgende. Formålet med mentorordningen ’Career Mentoring Programme’ er at udvikle en bæredygtig model til at fastholde internationale vidensarbejdere ved at sikre, at medrejsende ægtefæller kommer i job. Erfaringerne skal bruges som inspiration andre steder i landet.

Udbyttet af mentorordningen er flersidet:

  • Mentorordningen opbygger nye netværk og gør det lettere for lokale virksomheder og DTU at tiltrække og fastholde internationale specialister
  • Som mentor får man mulighed for at styrke sit professionelle netværk, møde en anden kultur og hjælpe et andet menneske
  • Virksomheder, som stiller mentorer, styrker deres interkulturelle viden og image som en socialt ansvarlig virksomhed
  • Andre byer og samarbejdspartnere i Danmark får ny inspiration til fastholdelse af internationale specialister

Projektpartnere

Sprogcenter Hellerup i Lyngby | Haldor Topsøe | Microsoft | COWI | DTU | Cphbusiness | Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektet er støttet af Industriens Fond for perioden 2015-2017.

Industriens Fond_logo

Lignende projekter

Gå på opdagelse i flere af Vidensbyens projekter med samme fokusområder.