Netværk for Mindre virksomheder

Mindre virksomheders forretningsudvikling

Vidensbynetværket for mindre virksomheder arbejder for at understøtte mindre virksomheders forretningsudvikling. Hovedfokus er virksomheder inden for handel, håndværk og service.

Netværket tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og er en platform for samarbejdsmuligheder, idéudvikling, vidensdeling og opbygning af netværk på tværs af brancher. Netværksarbejdet sker i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og Jobcentret.

 Netværkets rolle er bl.a. at:
  • Understøtte mindre virksomheders forretningsudvikling og vækststrategier
  • Skabe et stærkt og lokalt erhvervsnetværk med mulighed for sparring og inspiration på tværs af brancher og sektorer
  • Løfte virksomhedernes faglige viden om bl.a. forretningsudvikling og forretningsmodeller, nye salgskoncepter, online markedsføring og webshops, generationsskifte mv.
  • Identificere udfordringer, som studerende og praktikanter kan være med til at løse for virksomhederne
  • Understøtte, at virksomhederne har den arbejdskraft, de har brug for
  • Fremme nytænkning og innovation i virksomhederne
Netværket består af repræsentanter fra:
  • Private virksomheder med fokus på handel, service og håndværk, herunder Advodan, Advokatfirmaet Nygaard, Dansk Revision, FFH-IT, Lyngby Boldklub, Maxgruppen, Murefirmaet Ib Kristensen, Online-Advisor, Revisionsfirmaet Aage & Povl Holm, Tømrer-Snedkerfirmaet Jørgen Spange
  • Uddannelsesinstitutioner, herunder K-Nord og Cphbusiness
  • Lyngby-Taarbæk Kommune herunder Jobcenter
  • InnovationsAgenterne og evt. andre supportfunktioner

 Vidensbyens partnerskabsmodel er et godt eksempel på, hvordan vi sammen kan skabe innovation og vidensklynger for såvel store som små og mellemstore virksomheder.


Steen Donner, adm. direktør – Scion DTU