Future magasin – fortællingen om Lyngby og Vidensbyen

Magasinet FUTURE opsamler nogle af de spændende projekter og tiltag, der illustrerer Lyngby som en rigtig Vidensby. Gennem FUTURE, får ikke blot Lyngbys borgere, men også virksomheder, medarbejdere, studerende, besøgende og internationale læsere større indsigt i den igangværende udvikling og ikke mindst et indblik i fremtidens Lyngby og Vidensby.

Læs magasinet på dansk her

lyngby-international

For mange af Vidensbyens medlemmer er FUTURE magasinet netop et godt eksempel på en samlet fortælling om nogle af de konkrete tiltag, som er undervejs og af Vidensbyen. Sara Kolka, Head of PR hos Microsoft Development Center, har FUTURE magasinet med i mange tiltag – og udtaler:

“Vi bruger både den danske og engelske version af FUTURE til vores partnere, kunder og medarbejdere til at fortælle om visionen om fremtidens Lyngby og hvad området har at byde på. Den danske version har været populær hos lokale gæster, og den engelske version har været suveræn til vores internationale medarbejdere og udenlandske gæster. Vi har også delt nogle af artiklerne på de sociale medier.”

Lyngby er netop hjemsted for en række internationale medarbejdere, borgere og virksomheder, som har en interesse i byens udvikling. Vidensby arbejder bl.a. for at gøre Lyngby til et internationalt knudepunkt, og derfor er den engelske udgave af FUTURE også et vigtigt element i tiltrækningen og fastholdelsen af internationale arbejdspladser, medarbejdere og besøgende.

Den engelske udgave af FUTURE har også mange læsere uden for Danmarks grænser. Magasinet bruges bl.a. af interesseorganisationer, developere og virksomheder til at illustrere det store investeringspotentiale i byen.

”Der er i dag en skarp konkurrence mellem de Europæiske regioner om at tiltrække internationale virksomheder og investorer, og det kan være vanskeligt for organisationer som bl.a. Copenhagen Capacity og Invest in Denmark samt erhvervsmæglere at formidle de mange muligheder, der er netop i Lyngby. Her giver FUTURE magasinet netop det samlede billede af den rivende udvikling, og vi deler derfor FUTURE bredt med en lang række relevante organisationer,” udtaler Caroline Arends, adm. direktør i Lyngby-Taarbæk Vidensby.

Læs FUTURE magasinet på engelsk