Science Festival i Vidensbyen

Lyngby sætter det naturvidenskabelige samarbejde på skemaet i uge 39

I hele uge 39 fejres naturvidenskaben, hvor børn og unge kan eksperimentere og få hænderne og hovedet helt ned i videnskaben. I denne uge afholdes den årlige, landsdækkende naturvidenskabsfestival i regi af Astra, og i Lyngby går den under navnet ’Science Festival’.

Planlægningen af dette års program er i fuld gang og uddaannelsesinstitutioner og virksomheder er i fællesskab ved at finde på spændende cases og forløb inden for naturvidenskab.
Sidste år havde Science Festival i Lyngby mere end 20 aktiviteter og nåede ud til over 2000 elever. Aktiviteterne foregik i samarbejde med 12 virksomheder, 8 grundskoler, 3 ungdomsuddannelser og et universitet, og havde forløb og cases med om bl.a. affaldshåndtering, katalysatorer, rensning af vand, makroøkonomi, klima og bæredygtighed.

Det samlede program for dette års Science Festival forventes klart i første halvdel af september.

Science Festival i Lyngby arrangeres af Vidensbynetværk for Skole og Uddannelse.