Generalforsamling 2014

Vidensbyen afholder sin tredje ordinære generalforsamling i Lyngby Kulturhus den 28. april 2014.

Første del af programmet består  af den formelle generalforsamling med dagsorden i henhold til vedtægterne.

Bagefter følger en inspirations- og debatdel, der giver medlemmerne den nyeste viden om ’Smart Cities’.

Hovedoplægget gives af Professor Henrik Madsen fra DTU Compute, der er centerleder for et nyt nationalt strategisk forskningscenter (CITIES), der har til formål at udvikle løsninger til smarte, grønne byer. Efterfølgende vil Lektor Alfred Heller fra DTU Byg og Markedschef Rasmus Albrink fra COWI præsentere to spændende cases om data og bevægelsesmønstre i smarte byer med fokus på Lyngby.

Til slut vil der være mulighed for spørgsmål og debat ledet af moderator Hans Ravnkjær Larsen fra virksomheden CHECHE.

Generalforsamlingen afsluttes med en reception i foyeren i Lyngby Kulturhus, hvor medlemmerne vil få mulighed for at møde hinanden og diskuterer de mange muligheder i Lyngby.